MARCO

Marco havde altid drømt om at rejse verden rundt, men kunne ikke slippe livet i Havana. Som ung havde han arbejdet på cigarfabrikker og i turistindustrien, men efter nogle år som arbejdsmand i byen fandt han et mere stabilt job som buschauffør. Hver dag kørte han den samme rute gennem gaderne i Havana.

Han var en stor mand, med et venligt smil og mørke øjne, der afslørede en livslang kærlighed til sin by.
Selv om arbejdet var monotont, havde han fundet sin rytme i det – der var noget beroligende ved at køre den samme vej hver dag, kende hver eneste bump på vejen og hilse på de faste passagerer.

Marco havde altid været den type, der nød de små samtaler. Hver morgen, når han kørte sin bus, vinkede han til børnene, der gik til skole, og småsnakkede med de gamle damer, der tog bussen til markedet.

I gennem årene var han blevet mere bevidst om, at hans rejse var i de små øjeblikke, i de mennesker han mødte, og i den hverdag, der, selvom den var simpel, var fyldt med liv og betydning.